Skru op for kreativiteten sammen med dine børn
Langt de fleste børn har i dag nem adgang til de firkantede skærme, der kan underholde dem i timevis. For både børn og forældre kan iPad’en have flere fordele; dels kan de underholde børnene og give dem den pause, de måtte have brug for i løbet af dagen. For nogle styrkes kreativiteten også, men selvom børn kan udfordre sin kreativitet gennem diverse apps, så er det altså bare noget andet at få kreativiteten ud mellem fingrene.
I denne artikel kan du læse tre tips til, hvordan du kan skrue op for kreativiteten sammen med dine børn.
Lav jeres egne smykker
Ringe, halskæder, armbånd, øreringe, ankelkæder. Mulighederne er mange, når det kommer til smykkedesigns med perler. Faktisk er det ganske nemt! Med blot snor, perler og låse har dine børn mulighed for at designe deres helt egne smykker. Det er både hyggeligt, underholdende og kreativt. Med perler som seed beads er der nærmest ingen grænser for, hvilke former og farver perlerne kan have. Perler kan købes både i hobbybutikker og online – og er helt sikkert et hit hos børnene.
Sjov med maling
Med et univers af alverdens forskellige former for maling og redskaber, har børnene et hav af muligheder for at få det sjovt med malingen. Er dine børn i den yngre alder, kan det fx være helt ideelt med fingermaling, mens det for lidt ældre børn måske er mere interessant at dyppe penslen i de farverige akrylmalinger og lave fine motiver på et rent lærred.
Dekorér glas med decoupage
Næste gang I tømmer glasset med tomatsovs efter omgang pizzabagning, så rens og gem det endeligt fremfor at smide det ud. Glassene kan nemlig anvendes kreativt! Med servietstykker, lim og et rent glas kan dine børn lave det, der kaldes decoupage. Et fint servietdekoreret glas, som fx kan anvendes til fyrfadslys.
Hyg jer med det.